Pr. 1. september 2001 har IPS Ventilation A/S indviet et helt nyt internt vaskeri. Samtidig introduceres et nyt vedligeholdelses- og service koncept som vil gøre den tilbagevendende vedligeholdelse betydelig bedre, nemmere og hurtigere for vore kunder.
Ofte bliver vedligeholdelsen af et tekstilsystem betragtet som et tilbagevendende problem. Som en følge af dette sker vedligeholdelsen alt for sjældent og tit med et alt for dårligt resultat. De fleste vaskerier er ikke gearet til vask af tekstilsystemer. Dette medfører gang på gang, at man som kunde/ventilationsentreprenør står tilbage med et halvdårligt resultat efter at have gennemført vask af sit system.
Som oftest ender det med at der bliver monteret kanaler på anlægget, der kun er delvist rengjorte – kanaler der hverken teknisk eller visuelt lever op til de kvalitetskrav man med rette kan stille til et ordentligt serviceeftersyn.
Med IPS Ventilations etablering af eget vaskeri har vi fuld kontrol over hele processen og kan på denne måde garantere en optimal vedligeholdelse.
Enkelt koncept – uden ekstraregninger!
En vaskeservice fra IPS Ventilation indeholder altid: grundig gennemgang af systemet før og efter vask, omhyggelig vask til kanalerne er rene, kontrol af permeabilitet før og efter vask, samt udbedring af eventuelle små skader på systemet. Derudover kan IPS ventilation A/S også tilbyde nedtagning af systemet før og montering efter vask.
|