Fremtidens indblæsningsteknologi

I løbet af de sidste 45 år er FabricAirs indblæsningsteknologi blevet verdenskendt for sin fleksibilitet og kernefordele som trækfri, kondensfri, lydløs, korrosionsfri og hygiejnisk. Med dokumenteret succes og som førende eksperter inden for tekstilbaseret indblæsningsteknologi, fortsætter FabricAir med at sætte de globale industristandarder og stå i spidsen for HVAC/R-innovation og indeklima.

 

FabricAir gennem årtierne: Fremtiden

Som den berømte danske fysiker Niels Bohr engang sagde: "Det er svært at spå, især om fremtiden". Men FabricAir er gearet til fremtidens indblæsningsteknologi gennem investeringer i forskning og udvikling (R&D), produktionsfaciliteter og en vækstorienteret salgsstrategi.

Fremtiden vil sandsynligvis bringe et øget fokus på indendørs luftkvalitet og forbedringer af arbejdsmiljøet over hele verden. FabricAir tekstilkanaler kan spille en vigtig rolle i at skabe morgendagens optimerede indeklima. Teknologien muliggør hidtil uset præcision i indblæsningsmønstre sammenlignet med konventionelle løsninger, hvilket betyder større komfort i opholdszonen og lavere driftsomkostninger.

Bæredygtighed er en voksende tendens over hele verden, ikke kun inden for byggeri. FabricAirs kanalteknologi arbejder i sig selv allerede i retning af en grønnere fremtid, da det lavere trykfald, det præcise design af luftstrømme og de ideelle induktionsmønstre i den nuværende teknologi kan sænke driftsomkostningerne på indblæsningsløsningen med op til 40%. Men der er mange måder at yderligere understøtte denne udvikling. Virksomheder som FabricAir har et socialt ansvar for at lægge pres på forsyningsnetværket og tilskynde udviklingen af endnu mere bæredygtige tekstiler og produktionsmetoder.

Sidste år investerede FabricAir i en ny R&D-afdeling med AirLab og CFD-løsninger, for fortsat at fremme den teknologiske udvikling. Bæredygtighed, holdbarhed og affaldshåndtering er områder af interesse, og fremtidens tekstilbaserede indblæsningsteknologi giver mange muligheder i denne henseende. Innovation vil spille en vigtig rolle fremadrettet.

Med fornyet fokus på innovation ser virksomheden allerede fremad og benytter fremtidssikrede metoder i produktionen og produktudviklingen. Hver ordre er specialdesignet ved hjælp af særlig egenudviklet 3D-software og CFD for at optimere de komplekse luftstrømsberegninger og sikre de ideelle indblæsningsmønstre for hver applikation. Den ultramoderne laserskæringsteknologi skaber indviklede mikroperforeringsmønstre for at optimere luftfordelingen. Produktionsmetoderne optimeres kontinuerligt fra design, via udskæring og syning og til pakkeriet. Løbende kvalitetskontrol hjælper med at reducere affald og optimere delprocesser. Moderne produktionsstyringsteknikker sikrer, at virksomheden er gearet til fremtidig vækst.

Den tekniske fleksibilitet i den tekstilbaserede indblæsningsteknologi, kombineret med miljømæssige aspekter og økonomiske fordele gør FabricAir til den foretrukne partner for arkitekter, udviklere og entreprenører over hele verden. Løsningerne dækker en bred vifte af applikationer inkl. fødevareproduktion, sport, industri, detailhandel og offentlige arealer, uddannelse, medicin, kontorer og generel komfort.

Konventionelle metalløsninger er dyre og ikke så miljøvenlige som tekstilkanaler. Derfor er vækstpotentialet for tekstilbaserede løsninger stadig betydeligt. På trods af de åbenlyse teknologiske fordele, repræsenterer tekstilkanaler mindre end 5% af det globale marked for kanaler.
I processen med fremtidssikring af virksomheden har Brian Refsgaard sat scenen igennem en vækstorienteret salgsstrategi. Fuldt ejede datterselskaber baner vejen ved at tilbyde nærhed til de lokale markeder inkl. salgsstøtte, teknisk support, installationssupport og vedligeholdelsesvejledning på lokale sprog.

Gennem de sidste 45 år har de teknologiske fremskridt været skælsættende. Fra at håndskære hvert stykke tekstil til avanceret laserskæringsteknologi. Fra ganske få mulige tekstiler til et komplet udvalg af tekstilserier, der dækker anti-bakterielle, antistatiske og ikke-brændbare varianter i tillæg til de brandhæmmende permeable og ikke-permeable standardmuligheder. Fra et enkelt kontor i Danmark til 11 datterselskaber og mere end 180 distributører over hele verden.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men hos FabricAir tror de på øget brug af robotteknologi i produktionen, på optimerede produktionsprocesser, på nye teknologiske fremskridt, på nye former for sammenføjninger, på revolutionerende nye tekstiler, der kan gøre kanalerne helt vedligeholdelsesfrie, bakteriefrie og endnu mere egnede til renrum og offshore-applikationer. Gennem et fortsat fokus på R&D vil virksomheden sætte scenen for morgendagens indblæsningsløsninger.

FabricAir opfandt tekstilkanaler, og selskabet går fortsat forrest inden for HVAC/R innovation og indeklimaløsninger.

FabricAir er fremtidens HVAC/R-løsninger.

Har du spørgsmål? Kontakt os
FabricAir A/S
Islandsvej 3
4681 Herfølge
Denmark
(+45) 56 65 21 10
(+45) 56 65 99 07