FabricAir ESG-mål, og hvordan de påvirker dine projekter
At bygge en mere bæredygtig fremtid for luftfordeling
For mange HVAC-ingeniører og entreprenører er bæredygtighed mere end blot “rart at have” – det er afgørende for at sikre virksomhedens fremtidige vækst. Hos FabricAir er bæredygtighed en hjørnesten i vores forretningsstrategi. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) principper er vigtige for at bevare konkurrenceevnen på markedet.
Gitte Haar
Bestyrelsesmedlem
Vi ved, at ægte fremskridt kræver en balance mellem innovation og ansvar. Derfor arbejder vi målrettet på at mindske vores miljøpåvirkning, samtidig med at vi støtter de mennesker og lokalsamfund, vi samarbejder med. Det gør vi ved at udvikle energieffektive luftfordelingssystemer, begrænse materialespild og forbedre alle led i produkternes livscyklus. Vores arbejde følger de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), som sikrer gennemsigtighed, ansvarlighed og overensstemmelse med internationale retningslinjer.
Nogle betragter ESG og bæredygtighed som to adskilte områder, men ifølge de europæiske standarder er bæredygtighed netop defineret gennem ESG. Det giver en fælles ramme for at vurdere, måle og rapportere resultater. Hos FabricAir arbejder vi ud fra denne helhedsforståelse: vi integrerer bæredygtighed og cirkularitet i vores strategi og bruger ESG som den ramme, vi planlægger og rapporterer efter – så bæredygtighed bliver en konkret og målbar del af alt, hvad vi gør.
Hvorfor ESG er vigtigt
ESG-indsatsen handler i dag om meget mere end samfundsansvar og årsrapporter. I takt med at bæredygtighed får større betydning, bliver det en fast del af projektkrav, udbud og investorers forventninger. Virksomheder og leverandører skal kunne dokumentere fremskridt i forhold til at reducere CO₂-udledning, forbedre arbejdsforhold i forsyningskæden, indføre cirkulære løsninger og sikre åbenhed i deres drift.
Ved at arbejde ud fra dokumenterede ESG-principper giver FabricAir ikke blot bæredygtige produkter til kunderne, men også den nødvendige dokumentation til at opfylde kravene i moderne byggeprojekter.
Vores ESG-målsætninger
Vi har fastlagt konkrete og målbare målsætninger inden for alle tre områder af ESG. De viser både vores eget ansvar og den støtte, vi giver vores kunder.
Miljø
- Klimaneutralitet (Scope 1 og 2) i 2027
- Netto-nul udledning (Scope 3) i 2030
- 90 % genanvendte materialer i 2027
- 60 % reduktion af vandforbrug i 2027
- Fuldt cirkulære produkter i 2030
Sociale forhold
- Respekt for menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold i hele forsyningskæden
- Fokus på mangfoldighed og lige muligheder
- Støtte til lokalsamfund og sociale initiativer
God ledelse og gennemsigtighed
- Overholdelse af EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD)
- Nultolerance over for bestikkelse og korruption
- Ansvarlige og rettidige betalingsprincipper
Sådan hjælper vores mål dig
Hver af FabricAirs ESG-målsætninger er baseret på verificerede data og dokumentation, som vores kunder kan bruge i deres egne rapporteringer og certificeringer.
Certificeret bæredygtighed
FabricAir-systemer kan bidrage til point i certificeringsordninger som LEED, BREEAM og DGNB – blandt andet inden for energieffektivitet, materialetransparens og indeklima.
Indkøb og forsyningskæde
Efterhånden som ESG bliver en fast del af både offentlige og private udbud, hjælper samarbejdet med FabricAir vores kunder med at leve op til krav om ansvarligt indkøb og CO₂-rapportering.
Dokumenteret kvalitet
Vi tilbyder dokumentation, som både du og dine kunder kan have tillid til – herunder miljøvaredeklarationer (EPD’er), CO₂-regnskaber, ISO-certificeringer samt overholdelse af OEKO-TEX®, REACH og RoHS.
Fremtiden for bæredygtig ventilation
Bæredygtighed i ventilationsbranchen udvikler sig løbende – fra fokus på energibesparelse til et helhedssyn på hele produktets livscyklus. Vores målsætninger er ambitiøse, men vores plan er realistisk og handlingsorienteret. Vi arbejder målrettet mod netto-nul og fuld cirkularitet, og vi fortsætter med at forbedre vores løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Ved at følge internationale standarder, reducere vores klimaaftryk og levere dokumenterede resultater hjælper vi bygherrer, rådgivere og installatører med at skabe smartere og mere bæredygtige ventilationsløsninger.
Læs mere om vores målsætninger, og hvordan de kan støtte din virksomheds bæredygtighedsarbejde, på: https://www.fabricair.com/about-fabricair/sustainability/.
Yderligere information
Få værdifuldt indhold først
Indtast din e-mail, og vær blandt de første til at modtage tips og artikler fra vores eksperter om emner inden for ventilationsbranchen.