Det er med stor glæde at FabricAir kan meddele, at Hans Henrik Thrane tiltræder som ny økonomidirektør for koncernen den 10. juni 2025. Han afløser Lars Bonnichsen, som fratræder stillingen med udgangen af juni efter flere års dedikeret indsats i virksomheden.

Ansættelsen sker på et vigtigt tidspunkt, hvor FabricAir står foran at skulle gennemføre en ambitiøs strategi over de kommende år. Det kræver fuldt fokus og en ledelse med solid erfaring. Hans Henrik Thrane har over 20 års international erfaring inden for økonomisk ledelse og har arbejdet med at styre store, globale virksomheder gennem perioder med vækst og forandring.

Hans Henrik Thrane

“Vi er glade for at byde Hans Henrik velkommen i ledelsen på et så vigtigt tidspunkt for FabricAir,” udtaler Brian Refsgaard, administrerende direktør for FabricAir. “Hans dybe indsigt i international økonomistyring og hans evne til at skabe stærke økonomiske resultater vil få stor betydning for vores fortsatte udvikling og vækst på verdensplan.”

Som Group CFO får Hans Henrik Thrane ansvar for den samlede økonomifunktion på tværs af landegrænser i FabricAir. Han vil arbejde tæt sammen med resten af ledelsen om at realisere virksomhedens strategiske mål og sikre en bæredygtig vækst. Med sin erfaring i at strukturere økonomifunktioner og styre komplekse, internationale økonomiske systemer matcher han de globale ambitioner og behov i FabricAir.

“Jeg glæder mig til at blive en del af FabricAir på et så afgørende tidspunkt i virksomhedens udvikling”, siger Hans Henrik Thrane. “FabricAir har opbygget et stærkt internationalt ry for innovation inden for luftfordelingsteknologi og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte vækst ved at styrke økonomien og støtte op om de strategiske tiltag på tværs af de internationale markeder.”

Hans Henrik Thrane er statsautoriseret revisor og har cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Derudover har han gennemført en bestyrelsesuddannelse samme sted.

FabricAir vil samtidig gerne takke Lars Bonnichsen for hans store indsats og betydelige bidrag gennem årene samt for at sikre en god og glidende overdragelse.

Receive valuable content first

Enter your email and be among the first to get tips and articles from our experts about HVAC industry topics.