Kontrolleret luftkvalitet i højden er afgørende for klatrernes sikkerhed og komfort

En jævn luftfordeling var den største udfordring i designet af dette indendørs klatrecenter. Med hjælp fra FabricAir-kanaler har Canyon Escalade opnået perfekt komfort uden varme eller kolde områder – uanset årstiden.

Tekstil

Combi 70

Ophængstype

Type 08, galvanized steel

Samlet luftstrøm

8.240 m³/h | 14,000 CFM

Luftstrømsmodel

OriFlow™

Baggrund

FabricAirs partner The Master Group i Quebec, Canada, blev valgt til at levere tekstilkanaler til Canyon Escalade, som er den højeste indendørs klatrehal i Quebec. FabricAir blev foretrukket frem for andre løsninger på baggrund af fire centrale kriterier:

Sikkerhed – Et permeabelt tekstil blev valgt for at undgå kondens på kanalerne. Kondensdryp på klatrevæggen ville udgøre en sikkerhedsrisiko.
Komfort – FabricAir-kanaler sikrer en jævn luftfordeling og eliminerer varmeophobning øverst på væggene, som normalt opstår ved lagdeling af luften.
Æstetik – Kanalerne fås i mange farver, hvilket gør det muligt at integrere dem i Canyon Escalades farverige miljø.
Ekspertise – Med mere end 40 års erfaring fremstod FabricAir som den klare markedsleder.

Løsning

Kombinationen af de valgte luftstrømsmodeller og det permeable tekstil sikrer en effektiv fordeling af frisk luft, som modvirker lugt og fugtophobning – to ting, der ikke må forekomme i et klatrecenter af hensyn til sikkerheden. Teknologien eliminerer kondens og dermed risikoen for dryp.

OriFlow™ blev anvendt for at opnå en ensartet fordeling af kølig, frisk luft langs hele klatrevæggen. Det giver behagelige og sikre forhold både for begyndere i bunden og for erfarne klatrere helt oppe under loftet.

Resultat

FabricAir udviklede, producerede og leverede en løsning, der øger sikkerheden for klatrerne hos Canyon Escalade. Den jævne luftfordeling sikrer komfort i alle højder, hvilket ejeren er meget tilfreds med.

Gabriel Dagenais fra The Master Group gengiver ejerens ord: “Det er første gang, der nogensinde har været køligt oppe i toppen af væggen.”

 

FAQs

Hvad er forskellen på indblæsningspose, poseventilation, tekstilbaseret ventilation, tekstil luftkanaler og tekstilkanaler?

Det enkle svar er “ingenting”. Teknologien er meget udbredt over hele verden, hvilket betyder, at det er en teknologi med mange navne. Alle udtryk dækker det samme, nemlig ventilationskanaler lavet i tekstil i stedet for metalplader eller pvc-rør.

Uanset hvilket udtryk der anvendes, har tekstilkanaler unikke teknologiske egenskaber, der adskiller løsningerne fra stålkanaler, Spiro kanaler og andre HVAC-kanaler i metalplader.

Kan tekstilkanaler kondensere?

Tekstilkanaler har ikke den samme naturlige tendens til at kondensere som andre HVAC-kanaler har. Permeable tekstiler forhindrer dannelse af kondensvand på kanalerne, og derfor kræver tekstilkanaler ikke isolering.

Hvordan tjekker man indeklimaet?

Et indeklima kan vurderes både subjektivt og objektivt. I erhvervsbygninger måles typisk CO₂-niveau, temperatur, luftfugtighed og lufthastighed. Data kan indsamles via faste sensorer, loggere eller som led i en teknisk indeklimavurdering.
Målingerne giver et præcist billede af, om ventilationen fungerer som planlagt, og om luftfordelingen er ensartet. Hos FabricAir anvendes CFD-simulering i designfasen, så luftstrøm og komfort kan dokumenteres allerede inden installation.